Hvalpe

Aktiviteter

Propositioner for

Kennel Stenhøjs Vandrepræmie

der uddeles til årets bedste breton på markprøver i perioden 2007 til 2021

Vandrepræmien er et billede af en breton malet af kunstneren Steen Axel Hansen, der uddeles til ejeren af den breton, der har vundet Gættes Mindepokal som årets bedste breton på markprøver.

Vandrepræmien uddeles i 15 år fra 2007 til og med 2021. Vandrepræmien uddeles samtidig med Gættes Mindepokal på Dansk Breton Klubs årlige generalforsamling

På Dansk Breton Klubs generalforsamling i 2022 uddeles billedet sidste gang som en vandrepræmie. På Dansk Breton Klubs generalforsamling i 2023 uddeles billedet som ejendom til vedkommende, der har vundet vandrepræmien flest gange i perioden 2007 til 2021 jf. propositionerne for Gættes Mindepokal. Hvis to eller flere står lige, tilfalder billedet den, der som årets bedste breton sammenlagt har opnået flest points.

På bagsiden af billedet påføres hvert år oplysninger om vinderen (Hundens navn, ejers navn og antal points.)

De 15 vindere af vandrepræmien får hver en kopi af billedet som ejendom. Kopien overdrages til vinderne samtidig med, at det originale billede tilbageleveres til Dansk Breton Klub. Såfremt vinderen af vandrepræmien ikke selv kan komme på generalforsamlingen og tilbagelevere billedet, skal det afleveres til et bestyrelsesmedlem senest en måned før generalforsamlingen.

Det originale billede skal opbevares under betryggende forhold, så det ikke lider skade eller let kan forsvinde. Billedet må ikke forlade landet, så længe det er udsat som en vandrepræmie.

Såfremt Dansk Breton Klubs bestyrelse ønsker at ændre ovennævnte propositioner, skal dette aftales med undertegnede eller med mine to efterladte sønner.

Hillerød, den 21. marts 2008

Aage Stenhøj Jørgensen

2015 – 2016 Jaques v. Allan Rasmussen
2014 – 2015 Rita v. Thorbjörn Rantanen Lund Nielsen
2013 – 2014 Fønsvigs Da Vinci v. Thomas Klit
2012 – 2013 Midtvejs Loke v. Karsten Hinnerup
2012 - 2011 Engbjergvejs Aggi v. Asger Bak
2011 - 2010 Dixi v. Asker Bak
2010 - 2009 Malthe v. Jan Nielsen (26 point)
2009 - 2008 Syrach v. Jan Nielsen (20 point)
2008 - 2007 PVN´s Poker, Thomas Klit (20 points)

Kalender - Aktiviteter

Gå til toppen