Mandag den 20. juni kunne Dansk Breton Klubs formand på vegne af klubbens sjællandske aktivitetsudvalg overrække et tilskud på kr. 5.000 til Køge-Herfølge Jagtforenings fortsatte udvikling af jagtforeningens træningsfaciliteter på området omkring Billesborgvej 42 B, Herfølge.

Jagtforeningen har de sidste par år fået mulighed for at udvide arealet betydeligt. Sidste tiltag er en stor lukket indhegning, hvor hundeførerne kan træne deres hunde på det store slåede græsareal uden at frygte, at hundene stikker af og fx render over den i perioder megen trafikkerede vej eller på anden måde forsvinder fra træningen. Især nye hunde- og hvalpeejere har stor glæde af et sådan areal.

Dansk Breton Klub har i mange år haft stor gavn af arealet til apporteringstræning, møder m.m. Klubben startede bl.a. sit 50 års jubilæum i september 2013 med at kombinere jagtskydning på den dejlige skydebane med apporteringsprøver for bretons og andre stående jagthunde.

faruDet er især i forbindelse med apporteringstræning, at gode træningsarealer er en mangelvare. Her arbejder jagtforeningen målrettet på at skabe et godt træningsmiljø, således at jægeren kan møde klar på jagt med en hund, som til hver en tid kan finde og bringe det skudte vildt hjem. En stor udfordring er relevant træning i et sikret vandmiljø. I Køge-Herfølge Jagtforening kan man træne i et dejligt vandhul uden at genere rugende ænder og andre vandfugle. Det er bare guld værd, og apporteringstræning er i det hele taget med til at sikre, at jagt i Danmark kan afvikles etisk korrekt.

I sin korte tale pointerede formanden for Dansk Breton Klub, Søren Stenhøj, at det var en fornøjelse gennem årene at følge udviklingen af området underlagt jagtforeningen, og at klubben var stolte over at kunne bidrage med et økonomisk tilskud til dette.

Formand Preben Ambjørn og hundeudvalgsformand Kurt Andersen takkede for det flotte beløb, som gav jagtforeningen mulighed for at fremrykke planlagte tiltag på arealet. Både hundeklub og jagtforening så frem til et fortsat godt samarbejde.

Tilføj kommentar

Skriv gerne en kommentar :)


Sikkerhedskode
Opdatér

Bedre biotoppleje

Agerhøne

FJD afholder inspirationsaftener om Bedre Biotoppleje for medlemmer og andre interesserede.

Se mere om arrangementerne og tilmelding her

Gå til toppen