I efteråret viste breton i Danmark igen høj klasse. Klubbens egen vinderklasse blev afviklet på flotte terræner på Falster. Vinder blev Jørlundes Alma. Der skal lyde en stor tak til Claus Nielsen og Claus Raahauge for et veltilrettelagt arrangement.

Dagen forinden var der afviklet Hubertusmesterskab. Her vandt Jørlundes Jaques og Allan Rasmussen. Engbjervejs Fanch og Asger Bak blev en flot nummer to.

I alt 5 bretons kvalificerede sig til DM. Her blev Midtvejs Loke v. Karsten Hinnerup 3. vinder. Læs artiklen om DM på hjemmesiden. Loke har også opnået at blive både Dansk Brugs Champion og International Brugs Champion i 2016!

På en vinderklasse efter DM blev Egsgård Tjalfe 3. vinder, og dermed er Tjalfe v. John Madsen ny jagtchampion.

Svensk Breton Klub afholdt Svensk Mesterskabsprøve (vinderklasse) den 1. oktober. Flere danske hundeførere havde taget turen over sundet. Kenzo v. Thomas Klit blev 1. vinder og dermed svensk mester.

Dagen efter afholdt SBK kvalitetsprøver, hvor Aulumboens B-Pepsi og Fønsvigs Debit opnåede 1. præmie. Dermed blev Pepsi v. Jan Nielsen og Debit v. Torben Andreasen Svensk Champion.

I forhold til Verdensmesterskabet stillede tre breton op til udtagelsen i starten af september. Alle tre hunde – Atos, Aulumboens B-Pepsi og Midtvejs Loke – blev udtaget til VM, og udgjorde en del af det danske VM-hold på 5 ekvipager. De to øvrige to ekvipager var ruhårsfolk. Desværre nåede ingen af de 3 at komme til tops på et VM, hvor vejrforholdene gjorde det svært for alle deltagere.

Alle øvrige vindere samt præmierede hunde og deres førere ønskes samtidig et stort tillykke med efterårets præmieringer.

Og så skal der lyde et lille bøvs. Vi skal endnu engang opfordre til, at deltagere på diverse prøver sender et lille skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., når der er sket noget spændende ude i den store verden, så vi måske kan være lidt hurtigere på hjemmesiden. Husk det nu!

Tilføj kommentar

Skriv gerne en kommentar :)


Sikkerhedskode
Opdatér

Kalender - Aktiviteter

man tir ons tor fre lør søn
1
2
3
4
6
7
8
9
11
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
25
26
28
29
30
31
Gå til toppen