img 0737I dagene fredag den 24/3, lørdag den 25/3 og søndag den 26/3-2017 blev hovedprøven afviklet, i år på Sjælland og med udgangspunkt fra Faxe vandrehjem. Et nyt sted i forhold til andre år og absolut et sted vi gerne vil komme igen. Et rigtig hyggeligt sted hvor alle de faciliteter vi ønsker, blev opfyldt. Vi havde igen i år besøg fra Sverige og Norge, altid hyggeligt når andre nationer vil besøge os på vores hovedprøve.

Fredag den 24/3 mødets holdene direkte i terrænet. Det blev til 4 hold i alt. 3 hold skulle møde syd for Køge og 1 hold mødtes i Hornsherred. Der blev rapporteret om godt med fugle på alle hold og det udmøntede sig i 12 præmieringer på dagen.

Lørdag den 25/3 var udgangspunktet Faxe vandrehjem. Her kunne vi mønstre 5 hold. Alle var mødt op, nogen mere friske end andre. Sådan er det på en hovedprøve. Der er mange ting der skal snakkes igennem til de sene nattetimer. Dagen bød på 7 præmieringer. Dette skyldtes nok i høj grad om noget dressur som ikke var helt på plads.

Lørdag eftermiddag skulle der matchning til for de hunde der havde opnået 1.præmie fra fredagens og lørdagens afprøvninger. Matchningen var planlagt til kl. 16,30. Efter en opringning mellem holdene blev det rykket frem til kl. 15,30. Prøvelederen ringe og ringede rundt til alle hold og de var klar til kl. 15.30. Hurra, han havde bare glemt et hold og det var selvfølgelig det hold der var længst væk, panik. Nå men det gik jo alligevel trods det at nogen måske blev snydt for en eftermiddags lur. Matchning blev afviklet på en stor frøgræsmark ved Jomfruens Egede lige uden for Faxe.

Lørdag aften med festmiddag og præmieuddeling blev afviklet planmæssig. Et øjebliks panik igen fra prøvelederens side da han gik og satte pokaler op, opdagede han at det var ikke mange der var dækket op til. En hurtig snak med køkkenet og med Lissi, en misforståelse mellem personalet internt. Men som de gæve folk de nu engang er på Faxe Vandrehjem, blev der hurtigt og sikket dækket op til alle der havde tilmeldt sig inkl. Nogle få ekstra som meget gerne ville deltage alligevel. Heldigvis havde kokken rigeligt med mad. Efter vi havde spist og der var læst kritikker fra fredagens og lørdages afprøvninger samt delt præmier ud var det tid for uddeling af den frygtede pølsesnor. Mange blev nævnt som mulige kandidater men den havde gjort sig mest bemærket var Knud Klit. Det var noget med at ringe i mobiltelefon samtidig med at føre hund også når hunden vælger at rende med hare. Herefter trak vi os ind i tilstødende lokale hvor kaffen blev serveret. Her blev også det traditionsrige amerikanske lotteri afviklet, styret med sikker hånd af Anni Hansen, assisteret af Benny Kuhlmann og Marianne Jensen.

Søndag den 26/3 skulle vinderklassen afvikles. Urene var stillet en time frem, Sommertid. 4 hold blev sendt afsted. De første slip blev afviklet i tåge men hurtigt havde solen brændt tåge af og en fin solskinsdag blev det. Efter formiddagens afprøvninger samledes vi i Køge Herfølge jagtforenings foreningshus til frokost. Her var der gang i at lange nogle pølser over disken og dommere, terrænledere samt andet godtfolk blev serviceret med en overdådig frokost. Herefter kørte vi i samlede flok til terrænerne på Vallø hvor 2 heat blev afviklet. Selve matchning blev afviklet på en rapsmark ved Gunderup. Herefter var der præmie overrækkelse ved klubhuset i Køge Herfølge jagtforening. Johannes havde medbragt sit Parforse horn og blæste over vinderne samt en hyldest til Aage der ville runde de 80 år inden for få dage.

Tak til alle vores terrænledere for deres store engagement og velvilje i at skaffe terræner til os. Tak til vores dommere for at sætte nogle dage af til at dømme vores hunde. Tak til vores hovedsponsor Prof. Dog. Tak til alle jeg som har hjulpet til på den eller anden måde med at få prøven til at køre. Er særlig tak skal lyde til Lissi Rasmussen som har stået for alt det med vandrehjemmet og ikke mindst de lækre madpakker.

Claus Nielsen

Tilføj kommentar

Skriv gerne en kommentar :)


Sikkerhedskode
Opdatér

Bedre biotoppleje

Agerhøne

FJD afholder inspirationsaftener om Bedre Biotoppleje for medlemmer og andre interesserede.

Se mere om arrangementerne og tilmelding her

Gå til toppen