2018 IMG 8981

Korning Kro dannede rammen om en yderst vellykket hovedprøve i Horsens og omegn. Det blev til ca. 160 starter i dagene den 30. marts til den 1. april 2018. Det nye standkvarter var helt perfekt, med dejlige værelser, god mad og mulighed for socialt samvær. Terrænerne var som sædvanlig i top, selv om der på enkelte hold måtte kæmpes bravt på søndagens vinderklasser.
Det blev til 31 præmieringer i ungdoms- og åben klasse. Rigtig flot. På søndagens vinderklasse blev det ulydigheden, der spillede lidt for meget ind i 2. heat og matchning. 8 ud af 26 hunde var medtaget efter frokost. 2 hunde kom i mål.

Der skal lyde et stort tillykke til alle de præmierede hundeførere. Samtidig skal der lyde et tillykke til Torbjörn Rantanen-Lund Nielsen, der med Enya her i 2018 (og tidligere Karla i 2017/16) for tredje år i træk vandt Rypen. Hermed er den vundet til ejendom. Enya blev bedste unge hund og tæve. Stenhøj Sako v. John Madsen blev bedste unge han og samtidig anden bedste unge hund.
Se video her

I åben klasse fik ingen hanhunde 1. præmie. Til gengæld var der 5 tæver til matchning. Her trak Engbjergsvejs Klip v. Asger Bak det længste strå, og den blev bedste hund i åben klasse og bedste tæve.

Breton Banden Sumik v. Jesper F. Larsen fik tildelt Tikka-pokalen efter 2 gode dage på marken. Et stort talent. Gribskovens Chilli v. Christian Sachse Olesen og Kühlmanns Aggi v. Benny Kühlmann bejlede til Bente Lemvighs Mindepokal, som Chille vandt efter lodtrækning.
Vinderklassen blev vundet af Standbys Anoq v. Jan Larsen. 2. vinder blev Taco v. Keld Sørensen.

Til festmiddagen lørdag aften bekendtgjorde Torbjörn, at Rypen bliver genudsat, og vil fortsat indgå som et attraktivt klenodie på årets hovedprøve. Falkoner Frank Skaarup Hansen donerede samtidig kr. 3.000 til indkøb af en ny pokal. Tak til de to bidragsydere.

Tak til alle fremmødte for godt humør og god stemning. Tak til prøveleder Peer Bæch-Lauersen, der vanen tro havde styr på det hele. Tak til terrænledere og lodsejere for de gode terræner. Tak til dommerne for 3 gode dage i marken.

Årets Hunde 2017

Lilli Du Bois Courcol v. Torbjörn Rantanen-Lund Nielsen blev bedste unge hund. Engbjergsvejs Fanch v. Asger Bak blev bedste hund.

 



 {jcomments on}

Kalender - Aktiviteter

man tir ons tor fre lør søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
Gå til toppen