Hvalpe

Aktiviteter

Dansk Breton Klub's mesterskabsprøve i apportering

Regler for Dansk Breton Klub's mesterskabsprøve i apportering, C prøven

1. Formål og afvikling

Formålet med prøven er at styrke arbejdet efter skuddet, så bretonen ud over at være præcis i sin stand for levende fuglevildt, også bliver en sikker apportør, og således bliver en effektiv jagthund, der er velegnet til dansk jagt.

Mesterskabsprøven og de foranliggende apporteringsprøver skal virke inspirerende for hundeførerne i deres træning med apporteringsdisciplinerne. Prøven skal afvikles, så den er et eksempel i korrekt jagtetik.

2. Bedømmelsesgrundlag

Der lægges vægt på, at hunden fatter vildtet med et godt, fast greb og først slipper det når føreren har fat i det. Grebskifte, hvor hunden slipper vildtet, trækker fra. Hunden må dog godt forbedre grebet, uden at vildtet slippes.

En hund, der ødelægger vildt ved apportering eller er vildtæder, udgår øjeblikkelig.

Der lægges stor vægt på, at en hund er hurtig over et anskudt stykke vildt og apporterer det. En hund, der er effektiv til at følge fod op efter anskudt vildt og bringer det hjem, placeres før den, der kun apporterer dødskudt vildt.

Hvis forfølgelse af hårvildt eller jagten efter levende fuglevildt virker forsinkende på hundens apporteringsarbejde, er det en fejl.

Der lægges vægt på robusthed og vandpassion. Det vil sige, at en hund må ikke vægre sig ved at gå i krat, siv, vand og lignende forhindringer i udførelsen af sit arbejde.

Der skal være ro på post, og hund og fører skal være 100% koncentrerede om opgaven. Det er en alvorlig fejl, når en hund piber højt eller galper på post. Hunden skal sidde fri ved fod ved siden af føreren

Såfremt en hund preller overflyvende vildt eller knaldapporterer, er det en fejl, som kan betyde, at hunden herefter udgår af prøven.

Hvis en hund sættes på en apporteringsopgave efter en skudt fugl, som man ikke præcis ved, hvor er faldet, og hunden ikke finder fuglen, må dommeren skønne, hvorvidt det skal lægges hunden til last. Hvis en anden hund herefter sættes på opgaven og apporterer denne fugl, så gives der sidstnævnte et plus, mens den første gives et minus, som kan betyde, at hunden må udgå afhængig af, hvor tæt konkurrencen er mellem dedeltagende hunde.

Ved bedømmelsen tæller udover selve hundens arbejde også samarbejde mellem hund og fører. Det er den mest effektive ekvipage, der vinder.

3. Prøvedeltagere

I prøven kan deltage maksimalt 12 bretons som apportører, der alle har bestået Dansk Breton Klubs anerkendte apporteringsprøve (apporteringsprøve B) med 1. præmie. Bestyrelsen og prøvelederen udtager de 12 bretons efter de retningslinier, der står nævnt under prøvelederens ansvarsområde.

Hver ekvipage (hund og fører) tildeles et nummer ved lodtrækning samt en farve. Føreren bærer nummeret synligt på ryggen, ligesom farvesløjfen sættes synligt i hundens halsbånd.

Føreren skal have gyldigt jagttegn og være medlem af Dansk Breton Klub.

Det indskærpes, at korrekt jagtetik skal efterleves til punkt og prikke af prøvedeltagerne. Overtrædelse af almindelige gængse regler for praktisk jagt vil trække fra i bedømmelsen. Grove overtrædelser medfører bortvisning fra prøven.

Påklædning skal være robust jagtpåklædning inkl.. regntøj, ligesom man medbringer en kniv for at kunne give fangst.

Hver apportør passer 1 til 3 skytter. Apportøren står bagved den skytte, dommeren har anvist ham, med sin hund ved siden af sig. Man må ikke genere skyttens koncentration. Apportøren må normalt ikke stille sig mellem to skytter eller noget bagved skyttekæden, da det dels er farligt, og dels begrænser han derved skyttens skudfelt unødvendigt.

Når såten blæses af, afgiver skytterne en melding til apportørerne om antal dødskudte og evt. anskudte stykker vildt, ligesom de udpeger stedet, hvor vildtet efter skyttens mening ligger.

Apporteringen skal foregå så hurtigt som muligt, hvorfor stående aflevering er tilladt. Dirigering skal foregå uden høje tilråb og unødvendig fløjten. Anskudt vildt skal apporteres straks. Dødskudt vildt kan evt. vente, til såten er færdig. Hvis der ikke må apporteres under såtens afvikling, gives der besked.

De hunde og førere, der udgår i løbet af dagen, kan evt. indgå i drivkæden resten af dagen.

Som ved alle prøver gælder, at nogle kan være uheldige og nogle heldige afhængigt af hvilke opgaver, man kommer ud for på jagten. Derfor forventes det, at alle prøvedeltagere viser den rette sportsånd til at godtage de hændelser og afgørelser, man kommer ud for på en sådan dag.

4. Prøveleder

Prøvelederen er prøvens øverste myndighed hvad angår prøvedeltagerne. Det er hans ansvar, at prøven afvikles efter de af Dansk Breton Klubs bestyrelse opstillede regler.

Prøven afvikles på en jagt, hvor der skydes tilstrækkeligt med vildt til at hundenes evner som apportører kan blive grundigt afprøvede.

Adgang til prøven har alle bretons, der i indeværende år har bestået Dansk Breton Klubs anerkendte apporteringsprøve (apporteringsprøve B) med 1. præmie. I mesterskabsprøven kan deltage i alt 12 bretons. Har flere end 12 bestået, fordeles de 12 pladser til landsdelenes apporteringsprøver B i forhold til antal bretons, der har bestået med 1. præmie.

Derefter afgøres det ved en eller anden form for matchning, hvorledes pladserne fordeles pr. landsdelsprøve. Der henvises til regler for DBK´s Apporteringsprøve B.

Disse udtagne hunde skal efter indbydelse tilmelde sig hos prøvelederen.

Er der efter tilmeldingsfristens udløb tilmeldt mindre end 12 bretons, kan bretons, der tidligere har bestået apporteringsprøve B med 1. præmie, få starttilladelse.

Disse hunde indbydes i følgende rækkefølge:

1. Placerede bretons på sidste års mesterskabsprøve i placeringsrækkefølge.

2. Herefter bretons, der har bestået i årene før med højeste årstal øverst. Står flere lige, skal dem, der har opnået højeste points, komme før dem, der har lavere. Står nogen stadigvæk lige, trækkes der lod.

5. Dommer

Dommeren/dommerne, der inviteres af prøvelederne efter samråd med bestyrelsen, tildeles efter lodtrækning et hold hunde, som han/de skal bedømme i en indledende runde. Hver dommer dømmer sit hold i de første såter i lodtrækningsrækkefølge, d.v.s. han står ved siden af det pågældende nummer, men prøver også at bedømme sit holds apportører, såvidt det er muligt. Når såten er færdig, kan dommeren sætte flere hunde på en given apporteringsopgave.

Når den indledende runde er afviklet, gives der f. eks. i forbindelse med frokosten en kort orientering om de enkelte hundes standpunkt. Dommeren kan orientere den enkelte hundefører om dette standpunkt efter hver såt.

Dommerne konfererer herefter indbyrdes og beslutter hvilke hunde, der skal fortsætte. Frasorteringen fortsætter i de næste såter, således at man til sidst har det antal, der skal placeres plus een til to reserver. Inden de sidste såter bør hundene være rangerede således, at dommerne i de sidste såter kan lade hundene arbejde ved siden af hinanden jvfr. omtalte rangorden, for at dommerne kan sammenligne to ligeværdige modstandere og derefter placere dem endeligt efter jagten.

Det anbefales derfor, at ordførende dommer i samarbejde med de øvrige dommere efter 2. eller 3. såt sorterer og rangerer hundene, og sikrer sig, at den fortsatte bedømmelse af ekvipagerne koncentrerer sig om de hunde, der fortsat indgår i prøven. Her kan det anbefales, at de fortsættende hunde omplaceres, og dermed udgør nye hold og følges af en "reduceret" dommerstab.
Hundeførerne har ikke krav på under prøven at få oplyst, at de er udgået af bedømmelsen. Dommeren bør i den endelig kritik bekendtgøre efter hvilken såt, vedkommende udgik, så& hundeføreren ved, hvilke præstationer, der er med, og hvilke der er uden for bedømmelsen.

Det anbefales, at hunde, som er udgået pga. knaldapport o.l., skal holdes koblet, således at de ikke forstyrrer arbejdet for de tilbageværende hunde.
Dommerne har lov til at udspørge skytterne, hvis de vil kontrollere en bestemt begivenhed el. lign. Dommerne må dog ikke basere sin bedømmelse udelukkende på disse vidneudsagn, som kan være præget af manglende objektivitet.

Udover at bedømme de deltagende hunde er det dommernes opgave at fordele apportørerne i skyttekæden samt sørge for, at der apporteres efter en såt, hvis der mangler skudt vildt.

Antal hunde, der skal placeres, afgøres af antal startende hunde:

Mindst 4 deltagere giver to placeringer (1. og 2. vinder)
Mindst 6 deltagere giver tre placeringer (1., 2. og 3. vinder)
Mindst 10 deltagere giver fire placeringer (1.,2.,3. og 4. vinder)

Dommeren skriver et kort referat af sit holds hunde. Hvis hundene efter den indledende runde bedømmes af forskellige dommere, noterer den dommer, der ved lodtrækning fik tildelt hunden, den anden dommers oplysninger op og lader det indgå i referatet.

Ordførende dommer får de udarbejdede kritikker til gennemsyn, således at det sikres, at de samlede kritikker er entydige i deres beskrivelser i forhold til bedømmelsesgrundlaget.
Udover referaterne af hundenes præstationer skal ordførende dommer udfærdige en skriftlig begrundelse for den& endelige placering af hundene.

 

Formål

Prøvens formål er at vække og støtte interessen for hundens arbejde efter skuddet, og derigennem tjene til højnelse af jagtkulturen, samt at skabe yderligere bedømmelsesgrundlag for udvælgelse af avlsmateriale.

Adgang til prøven har alle stambogsførte bretons, der har bestået DJU's almindelige anerkendte apporteringsprøve. Ejer og fører skal være medlem af Dansk Breton Klub.

Resultatet af prøven "1.","2.-","3.-præmie" eller "ikke bestået" registreres i hundens præmieregister i Dansk Kennel Klub.

Almindelige bestemmelser:

1. Det er forbudt, at hunden under prøven har koral eller lignende halsbånd på, samt at føreren bærer dressurpisk eller stok, når hunden er fremme. Dommeren kan dispensere herfra. Afstraffelse af hunden under afprøvningen er forbudt. Alle hunde, der ikke er fremme til bedømmelse, skal føres i line. Alle førere og andre tilstedeværende skal nøje følge prøvelederens anvisninger m.h.t. ruter til prøvesteder, afstand til hunde under bedømmelse o. lign.

2. Under prøven må hunden ikke skifte fører.

3. Syge hunde skal afvises, og for sådanne hunde tilbagebetales indskud ikke. Løbske tæver skal fjernes fra prøveområdet. Løbske tæver kan dog deltage i prøven under forudsætning af, at de først ankommer til prøveområdet, når de øvrige hunde er færdigbedømt.

Apporteringsprøvens afvikling:

Prøven udformes således, at den i videst muligt omfang nærmer sig forholdene under jagtudøvelse og omfatter:

1. Apportering af 2 udlagte emner i tæt vegetation over dybt vand
2. Apportering af 2 udlagte emner i tæt vegetation. Ved apport skydes over hunden.
3. Apportering af kanin efter ca. 250 meter slæb.

Bedømmelsesregler:

Ved bedømmelsen gives følgende karakterer:

Særdeles godt 4
Godt 3
Tilstrækkeligt 2
Mangelfuldt 1
Uantageligt 0

Dommeren giver karakterer i underdisciplinerne i hver af de tre apporteringsopgaver. De for de forskellige underdiscipliner tildelte karakterer bliver ganget med en faktor (fk), som er en værdi for den betydning og sværhedsgrad, man tillægger den pågældende underdisciplin. Herved fremkommer det tildelte pointstal.

1. Apportering af to emner over dybtvand (faktor)
a. Apportering af to udlagte emner fk 4
b. Effektivitet og lydighed ved vandarbejde fk 3
c. Vildtbehandling (greb og aflevering fk 2

2. Apportering af to udlagte emner i tæt vegetation
a. Apportering af to udlagte emner fk 4
b. Effektivitet og vedholdenhed i søg efter apport samt lydighed fk 3
c. Vildtbehandling og ro i skud. fk 2

Apportering af kanin efter slæb
a. Apportering af kanin efter slæb fk 4
b. Slæb (hundens evne til og iver efter at følge sporet) fk 3
c. Vildtbehandling fk 2

Præmieringsregler

1. præmie kræver mindst 90 points, mindst 44 apporteringspoints og ingen karakter under 2 i nogen discipliner.

2. præmie kræver mindst 75 points, dog mindst 44 apporteringspoints, heraf ingen karakter under 2 i apportering.

3. præmie kræver mindst 60 points, dog mindst 36 apporteringspoints, heraf ingen karakter under 2 i apportering

Ikke bestået tildeles den hund, der ikke opnår mindst 3. præmie. Ligeledes kan den hund, der får karakteren 0 i een disciplin, ikke bestå prøven. En sådan hund udgår af prøven og afprøves ikke i evt. efterfølgende discipliner.

Bedømmelsesgrundlag

1. Apportering af 2 udlagte emner i tæt vegation over dybt vand

Der anvendes friske kolde duer eller svømmeænder. Dommeren afgør, hvornår udskiftning af emnerne skal finde sted.

To emner udlægges uset af fører og hund med en indbyrdes afstand af ca. 20 meter i vegetation og mindst 30 meter fra standpladsen, således at hunden skal svømme mindst 20 meter for at kunne gennemføre apporten. Området, hvor emnerne er udlagt, udpeges for føreren, der ligeledes& får anvist begrænsningerne for bevægelsesfrihed. Der afgives ikke skud. Ved bedømmelsen lægges der foruden selve apporteringen vægt på vandpassion, hundens evne til villigt at lade sig dirigere efter anvisning fra dommeren og holde kontakt, vildtbehandling og aflevering.

a. Ved karaktergivningen gives 4 for apportering af begge emner, 2 hvis kun det ene emne apporteres.

b. Karakteren for effektivitet og lydighed ved vandarbejde fradrages 1 karakter pr. stenkast el. lign., hvormed føreren søger at dirigere hunden. Tilråb, brug af fløjte og armbevægelser er tilladt. Overdreven brug af fløjte og tilråb giver fradrag i karakteren. Vedholdenhed i søg og vandpassion dømmes efter frit skøn.

c. For at opnå karakteren 4 i vildtbehandling skal hunden fatte fuglen med et fast greb om kroppen. Såfremt hunden lægger emnet fra sig og ryster sig fratrækkes 1 karakter. Derimod er det tilladt hunden at ryste sig uden at slippe emnet, samt at den skifter greb uden at lægge emnet fra sig. Aflevering (stående eller siddende) skal foregå mindst 5 meter fra vandkanten.

2. Apportering af 2 udlagte emner i tæt vegetation

Som apportemner bruges friske kolde duer eller hønsefuglevildt. Udskiftning som under 1.& Terrænet skal have tæt bundvegetation, dog bør tornet krat og tæt vegetation af tidsler og nælder undgås. Apportemnerne udlægges med en indbyrdes afstand af mindst ca. 20 meter og mindst ca. 30 meter fra standpladsen. Udlæggelsen sker uset af fører og hund. Dommeren skal kunne se hunden, når den er ved apportemnerne, men føreren må ikke kunne se hunden, når den er ved apportemnerne. Området, hvor apportemnerne er udlagt, udpeges for føreren,& der ligeledes får anvist begrænsningerne for sin bevægelsesfrihed. Der afgives et skud, når hunden nærmer sig føreren med det første apportemne.

a. Ved karaktergivningen tildeles 4 for apportering af begge emner. Såfremt der kun apporteres et emne, gives karakteren 2.

b. Effektivitet, Vedholdenhed og lydighed bedømmes efter et frit skøn
c. Vildtbehandling. Apportemnet skal fattes med et godt greb om kroppen. Hvis hunden - selv kortvarigt - lægger apportemnet fra sig, reduceres karakteren med 1. Grebskifte er tilladt, såfremt det gøres uden at lægge apportemnet. Der forlanges siddende aflevering

Det er tilladt, at hunden kortvarigt vender sig for at orientere sig i skuddet, men der fratrækkes points efter dommerens skøn, såfremt hunden derefter skal opmuntres til at fuldføre apporten.

3. Apportering af kanin efter slæb

En kold, frisk kanin, der vejer mellem 1,5 og 2,5 kg. slæbes ca. 250 meter. Slæblinien med to knæk markeres. Slæblæggeren medbringer desuden en tør kanin, som lægges for enden af slæbet. Den slæbte kanin bærer slæblæggeren med sig, idet han skjuler sig for enden af slæbet ca. 20 meter videre. Det er tilladt hunden at passere den udlagte kanin og på slæblæggerens fod at gå frem og apportere den slæbte kanin, der ligger ved slæblæggeren.
Slæbene lægges med en indbyrdes afstand af mindst 50 meter. Slæbene lægges så vidt muligt i medvind. Hunden sættes på sporet på startpladsen og må ikke følges af føreren ud over 20 meter fra startpladsen at regne.

a. Ved karaktergivningen honoreres apportering af kaninen med 4. Der fradrages 1 karakter for hver gang, hunden sættes på sporet.

b. Slæb. Hundens evne til og iver efter at følge sporet dømmes efter frit skøn. En hund, der uden at støtte sig til slæbet kun tilfældigt finder kaninen, apporterer denne og bringer den til føreren, skal have 0 points.

c. Vildtbehandlingen For at få maksimum, skal kaninen fattes med et godt fast greb. Kaninen afleveres siddende.

Rangering af hunde

Bestyrelsen udstikker før årets prøver retningslinier for matchning og rangering af de deltagende hunde.

 

Formål

Prøvens mål er at søge at højne jagthundens standard i den vigtige del af dressuren, som omfatter apporteringen, og at animere hundeførerne til at arbejde mere med den del af dressuren, der ligger "efter skuddet".

Prøven deles i følgende discipliner:

A. Apportering af duer på land.
B. Apportering af hårvildt.
C. Apportering af fuglevildt fra vand

Som apporteringsemner anvendes tamduer, gråænder og kolde kaniner (vægt ca. 1,5 –2,5 kg.) aflivet senest dagen før prøven. Dommeren afgør, hvornår apporteringsemne skal udskiftes.

A. 1. disciplin: Apportering af duer på land.

Fører og hund anbringer sig bag en afmærket startlinie, som ikke må overskrides under øvelsen (han må dog bevæge sig fra side til side inden for afmærkningen). Hunden skal uden at være koblet ligge dæk eller sidde ved førerens side og må ikke berøres af denne, medens duer kastes og skud løsnes. Hunden skal forholde sig rolig under udkast og skud.

Når fuglekasteren – i en bue – er tilbage ved startlinien, giver dommeren ved tegn hundeføreren tilladelse til at sende hunde af sted for apportering.

Føreren kan fra startlinien dirigere sin hund med tegn, fløjt og tilråb. Fløjt og tilråb skal dog ske med måde.

Hunden skal i tilpas hurtigt tempo og inden for rimelig tid finde og hente duerne.

Det er underordnet, hvilken af duerne hunden tager først. Duerne skal apporteres med et korrekt greb. Hunden skal siddende aflevere duerne i førerens hånd.

Begge duer skal apporteres, for at hunden kan bestå.

1. Forklaring til duebanen

På tegn fra dommeren udkastes 50 meter fra startlinien umiddelbart efter hinanden to duer, samtidig med at to skud afgives med 9 mm startpistol. Duerne kastes således, at de falder med en indbyrdes afstand af 20 meter, og således at duerne i forhold til hundens startplads falder i medvind eller sidevind.

Straks efter udkast af duerne begiver kasteren sig tilbage til startlinien.

Terrænet skal være så tilpas loddent (vegetationshøjde ca. 30 cm), at hunden fra startstedet ikke har mulighed for at se de udkastede duer.

B. 2. disciplin: Kaninapportering.

Når kaninudlæggeren er vendt tilbage til startlinien, giver dommeren ved tegn føreren tilladelse til at starte sin hund. (skud løsnes ikke her). Ellers er startproceduren og øvrige forløb som under 1. disciplin.

1. Forklaring til kaninbanen

40 meter fra startlinien udlægges en kanin i god lodden dækning, således at den er uset af hund og fører. Dækningen må dog ikke være højere eller mere tæt, end at hunden, når den befinder sig ved kaninen, er synlig, således af det kan bedømmes, om hunden uden tøven apporterer, forbigår, "nusser" kaninen eller lignende.

Kaninudlæggeren skal, når han går ud med kaninen, sørge for at holde denne så højt, at fært ikke afsættes. Vejen frem og tilbage lægges i en bue uden om den egentlige bane.

C. 3. disciplin: Apportering af fuglevildt fra vand.

Startstedet afmærkes med to stokke eller lign., startlinien, der afgrænser førerens bevægelsesfrihed til siderne. Stokkene anbringes i vandkanten med en indbyrdes afstand på ca. 10 m. På kommando fra føreren skal hunden villigt og uden tøven gå i vandet, svømme ud og inden for rimelig tid lade sig dirigere frem til fuglen, tage denne med godt greb og så direkte som muligt svømme tilbage. Aflevering i førerens hånd skal ske siddende ca. 5 m. fra vandkanten.

1. Forklaring til vandapportering

Fører og hund anbringer sig bag startlinien. På tegn fra dommeren kastes fuglen (her løsnes intet skud), således af den falder ca. 30 meter fra hundens startplads på dybt og åbent vand, og sådan at hunden fra startlinien har mulighed for at bemærke sig stedet, hvor fuglen falder.

Straks efter udkastet træder kasteren væk fra bredden – om muligt ude af syne for den startende hund.

D. Bedømmelse

I hver af de tre discipliner har føreren ret til én gang at kalde sin hund af og helt tilbage til startlinien og på ny at dirigere den ud.

I hver disciplin gives karakterer fra 0-10 point. For at bestå prøven kræves, at hunden har opnået mindst fem point i hver af de tre discipliner.

E. Karakterskala

Udmærket 10-9 point
Meget godt 8-7 point BESTÅET
Godt 6-5 point

Nogenlunde 4-3 point
Mangelfuldt 2-1 point IKKE BESTÅET
Uantageligt 0 point

Ved bedømmelsen tages hensyn til helheden og det idealbillede, man ønsker at se af en hund under& apporteringen:

1. lyst og energi i et godt anlagt apportsøg i tilpas størrelse og fart,
2. bevidst søg ved næsens hjælp,
3. god kontakt til fører, således at det fremgår, at hunden er veldresseret og villigt lader sig dirigere,
4. spontan og korrekt apportering (greb) og korrekt aflevering (siddende og i førerens hånd).

Det er ikke afgørende, om disciplinen afvikles på 4,5 eller 6 minutter. Så længe hunden søger energisk og lader sig dirigere på området, hvor apportemnet ligger, skal den gives en rimelig tid, som dog ikke må være mere end 10 minutter, inden dommeren giver koblingsordre.

F. Stambogsføring og præmier

Resultatet af prøven registreres i hundens præmieregister i DKK. Resultater, der opnås af hunde, der tilhører de stående hønsehunderacer samt visse andre racer under DKK, indføres tillige i hunden stambog/resultatbog. For de engelske hønsehunderacers vedkommende anføres bestået h.h.v. ikke& bestået uden angivelse af point. Opnåede point benyttes i forbindelse med uddeling af evt. ærespræmier eller i forbindelse med afholdelse af racedyster. Bortset fra skænkede ærespræmier uddeles der ikke præmier.

Se desuden Fælles markprøveregler, kap. 13

 

Der fyldes op til max. 12 hunde i følgende prioritet.

  • Hubertus-vinder fra året før.
  • 1. pr. brugsprøve året før.
  • 1.-2.-3.-4. vinder på efterårsvinderklasse fælles året før
  • 1.-2.-3.-4. vinder på efterårsvinderklasse DBK året før
  • 5.-6. vinder på efterårsvinderklasse fælles året før.
  • 5.-6. vinder på efterårsvinderklasse DBK året før.
  • 2. pr. brugsprøve året før.
  • 3. pr. brugsprøve året før.
  • 2.-3.- 4. vinder fra Hubertus-prøve året før.

I tilfælde af lighed er det den yngste hund der deltager.

På en udstilling bedømmes hundens eksteriør. Formålet med udstillinger er gennem præmieringer at give vejledning til opdrættere, avlsråd m. fl. om, på hvilke individer der fortsat skal avles på, for at fastholde racens standard og stadigvæk forbedre racens eksteriørmæssige kvaliteter. Dommeren ser først og fremmest på kropsbygning, hovedbygning, bid, benbygning, bevægelser, muskulatur, pels og psyke.

Idealet er at fremavle en jagthund, som har et funktionelt godt eksteriør, og samtidig er fuld af jagtlyst og vilje. En sådan hund vil kunne indfri de fysiske krav, der stilles til en jagthund, da det ikke koster den for megen energi at komme frem i terrænnet. Chancerne, for at den får skader i led, sener og muskulatur, vil også blive langt mindre end den hund, der har et dårligt funktionelt eksteriør.

Dansk Breton Klub, FJD og Dansk Kennel Klub afholder udstillinger, hvor bretons kan blive bedømt.

Læs om reglerne for udstillinger her

Formål

Formålet med Hubertusprøven for jægere med stående jagthunde (bretons) er at fremme interessen for jagten med den stående hønsehund. Prøven skal vise, hvorledes denne jagt kan udføres på et højt niveau hvad gælder hundens arbejde, jægerens adfærd og skydefærdighed samt samarbejdet mellem hund og jæger.

1.0 Dommer, terrænleder og prøveleder

1.1 Dommeren bedømmer de tilmeldte ekvipager, der består af en jæger og hans hund, udfra de givne bedømmelseskriterier.

1.2 Terrænlederen skal ledsage dommeren og før hvert slip anvise det prøveterræn, som de to deltagere får stillet til rådighed. De to prøvedeltagere aftaler så udnyttelsen af terrænet i dommerens påhør. Terrænlederen hjælper dommeren med tidtagning.

1.3 Prøvelederen er jf. Fælles Markprøve Regler (FMR) prøvens øverste myndighed med dertil hørende pligter og beføjelser. Prøvelederen skal inden prøvens start oplyse deltagerne om, hvilke vildtarter, der må nedlægges på prøven. Prøvelederen skal sørge for, at såret vildt, der ikke er fundet, bliver eftersøgt og apporteret.

2.0 Deltagere

Til prøven er inviteret et antal jægere med bretons efter udtagelseskriterier, som klubbens bestyrelse har vedtaget. Det er hundene, der udtages. Jæger og ejer skal være medlem af Dansk Breton Klub.

De tilmeldte hunde må ikke være løbske, bidske eller angrebet af en smitsom sygdom og skal iøvrigt være vaccinerede jf. FMR.

Se udtagelseskriterierne her

3. Slip

3.1 Jægeren får et til flere slip på tilsammen mindst 15 minutter (kontrolleret med stopur). En ekvipage, der ikke kan opnå flere point, standses efter 15 minutter. Andre fortsætter afprøvningen efter dommerens frie skøn.

3.2 Jægeren medbringer fire patroner og må kun benytte et gevær med to skud.

3.3 Jægeren kan maksimalt nedlægge 2 stykker vildt af de arter, som er meddelt autoriseret til prøven.

3.4 I det tilfælde, hvor jægeren har nedlagt et stykke vildt uden at kunne finde det igen, har han lov til at opgive afsøgningen, for at prøve at skyde og medtage de to krævede stykker vildt, men dommeren skal i høj grad tage dette tab af såret vildt med i bedømmelsen. Hvis jægeren efter det første tab af såret vildt sårer et andet stykke vildt, må han ikke nedlægge mere vildt, før han har fundet dette andet stykke vildt.

3.5 Hvis jægeren har opsamlet disse to stykker vildt, må der ikke skydes mere vildt, selvom han har flere patroner. Jægeren fortsætter jagten, for at give dommeren mulighed for at bedømme fortsættelsen af hans jægeraktivitet.

4. Afbrydelse af slip - Diskvalifikation

4.1 I det tilfælde, hvor deltageren skyder mod ikke godkendt vildt, skal han udelukkes fra konkurrencen.

4.2 Dommeren kan afbryde afviklingen af slippet og udelukke deltageren, hvis hans opførsel er farlig for ham selv og for andre, samt hvis han ikke overholder de jagtetiske regler.

4.3 Hvis jægeren skyder mod godkendt vildt, som hunden ikke i forvejen har taget stand for, kan jægeren maksimalt få 15 points for Vurdering af jægeren (afsnit 5.2). Hvis han iøvrigt nedskyder og opsamler et sådant stykke vildt, vil han ikke få tildelt point for skydning (afsnit 5.1)

5. Pointgivning

5.1 Skydning - jægerens skydefærdighed (Maksimum 20 points)

5.1.a På betingelse af, at hunden har taget stand først: For hvert stykke vildt nedskudt og opsamlet med et enkelt skud opnås der 10 point

5.1.b På betingelse af, at hunden har taget stand først: For hvert stykke vildt nedskudt og opsamlet med to skud opnås der 5 point

5.1 c For hvert stykke vildt, som der skydes forbi med et enkelt eller to skud, fratrækkes pr. skud 5 point

5.1 d For hvert stykke vildt, som nedskydes (faldet dødt eller såret til jorden) og som ikke er samlet op, fratrækkes 10 point

5.2 Vurdering af jægeren (Maksimum 40 point)

5.2 a Jægermæssig adfærd, maksimum 10 point

5.2.b Sikkerhed og dygtighed, maksimum 15 point

5.2 c Jagtetik og sportsånd, maksimum 15 point

5.3 Bedømmelse af hunden (Maksimum 40 point)

5.3 a Samarbejde jæger/hund, dressur, lydighed, søget, ro i opflugt & skud og apportering, maksimum 20 point

5.3 b Fart og stil, jagtlyst, vildtfinderevne, sekundering, stand, udpegning af vildtet og rejsning, Maksimum 20 point

Se pointskema her - pdf

6.0 Detailbeskrivelse af vurderingskriterier vedr. jægeren

6.1 Ved jægermæssig adfærd (5.2 a) forstår vi deltagerens adfærd m.h.t. overholdelse af jagtregler samt den måde, hvorpå han respekterer miljøet.

- Deltageren skal hele tiden være i stand til at vurdere afstande fra veje og bebyggelser for på normal måde at kunne gennemføre jagtudøvelsen og i særdeleshed sine prøveslip.

- Deltageren må være i besiddelse af en passende respektfølelse for andres ejendom, særligt i betragtning af, at jagtudøvelsen finder sted på tredjemands terræn. Deltagerens omhu for at undgå at forøve skader dels på andre, dels på sig selv, skal derfor tages med i bedømmelsen.

- Med i bedømmelsen skal være forholdet mellem jægeren og hans hund og hans måde at føre den på. Reaktionerne på egne fejl og på fejl fra hunden skal ligeledes bedømmes.

6.2 Ved sikkerhed og dygtighed (5.2 b) forstår vi deltagerens overholdelse af sikkerhedsregler under afviklingen af konkurrenceslippene, for at han ikke skal skade sig selv eller andre, samt hans samlede tekniske kundskaber med hensyn til slippets bedst mulige udfald. I særdeleshed skal følgende regler for optræden iagttages:

- Man skal bedømme jægerens våbenbehanding i alle jagtens situationer.

- Korrekt geværføring under afprøvningen må være knækket gevær, der først lades, når der er givet tilladelse til rejsning.

- Jægerens evne til at placere sig, så han får den bedst mulige skudchance i forhold til dommer, makker, publikum og veje vurderes.

- Det skal betragtes som en alvorlig fejl, hvis geværeet holdes i skudstilling, og endnu alvorligere, hvis fingeren er sat på aftrækkeren, før der er givet tilladelse til afvikling af hundens stand.

- Under apportering skal makkerhunden ubetinget være i ro, fx. dækket af eller koblet.

6.3 Ved jagtetik og sportsånd (5.2.c) forstår vi jægerens opførsel til vildtet, sin hund og øvrige jagtdeltagere. I særdeleshed skal følgende regler for opførsel observeres:

- Det skal betragtes som en fejl, hvis deltageren efter at have såret et stykke vildt opgiver sin eftersøgning for at nedlægge og opsamle de to krævede stykker og derefter opsamler det første sårede stykke vildt.

- Man skal iagttage jægerens opførsel i forhold til dommeren, makkeren, organisatorerne og de øvrige deltagere.

- Det skal betragtes som en alvorlig fejl at skyde mod vildt uden for skudvidde, eller hvis der afgives skud mod/over dommer, makker, publikum, veje eller bebyggelser.

- Dommeren skal undersøge det opsamlede vildt for at sikre sig, at det ikke er skamskudt eller hunden har ødelagt det under apporteringen.

6.4 I tilfælde, hvor et stykke vildt, der er svageligt eller som er blevet såret af en anden deltager, apporteres af hunden, gælder bedømmelsen kun hundens adfærd, og vildtet tælles ikke med i det nødvendige antal stykker vildt. Nævnte stykke vildt må ikke opbevares af deltageren, men skal overgives til terrænlederen.

6.5 Dommeren skal have hele sin opmærksomhed henledt på det, som man kan definere som de tekniske normer, f.eks. samarbejdet mellem deltageren og hans hund, evnen til at vælge det bedste terræn for hurtigt at kunne lokalisere vildtet, opretholdelse af den største stilhed under slippet for at kunne nærme sig vildtet bedst muligt.

6.6 Ud over disse normer, som man principielt kan betragte som vigtige for slippets afvikling, skal dommeren vurdere den anvendte teknik m.h.t. udnyttelse af terænet, vejrliget, terrænnets beskaffenhed samt den type vildt, som man forventer at møde.

7.0 Detailbeskrivelse af vurderingskriterier vedr. hunden

7.1 Samarbejde, dressur m.m. (5.3 a -Dressuraspekter)

Dommeren skal i henhold til et maksimum på 20 point bedømme det harmoniske forhold, som skal eksistere mellem jægeren og hans hund. Dommeren skal især bedømme hundens dressurkvaliteter; dens lydighed og effektivitet; søgets regelmæssighed; roen ved vildtets opflyvning og ved skuddet; hundens markering af skudt vildt; kvaliteten af dens apportering og bløde bid.

7.2 Vildtfinderevne, fart, stil, stand m.m. (5.3.b - Naturlige evner)

På samme måde skal dommeren - i henhold til maksimum på 20 point - bemærke sig hundens initiativ og dens instinktive evner til at finde vildtet; dens stil, som skal være typisk for racen, både hvad angår tempo, stand og galop; søget samt hovedføring, hundens vildtfinderevner og fuglebehandling.

8. Placering

Når prøven er færdig, lægges deltagernes point sammen, og deltagerne rangeres efter antal point. Såfremt to eller flere ligger i spidsen med lige mange points, matcher dommeren disse mod hinanden to og to indtil han har fundet en vinder. Øvrige deltagere, der har pointslighed, deles om de respektive pladser.

Vinderen af prøven udnævnes til "Klubmester ved hubertusjagt"

Gå til toppen