Hvalpe

Aktiviteter

love og reglerUddybning af punkter fra bestyrelsesmødet den 9. juni 2018

På baggrund af et par forespørgsler skal bestyrelsen oplyse følgende:

Matadoravl - Hvornår tages en hanhund af hanhundelisten?

Såfremt en hanhund eller en tæve væsentligt overskrider grænsen for matadoravl, modtager ejeren en skriftlig advarsel fra Dansk Kennel Klub. Specialklubben modtager kopi af denne advarsel.

Denne advarsel medfører, at hanhunden ikke længere kan stå på hanhundelisten, da den markant har overskredet grænsen for matadoravl. Ligeledes kan en tæve ikke få anvist en parring via avlsrådet.

Matadoravlsgrænsen er for breton i Danmark på ca. 20 hvalpe inden for en kort årrække. Dette beregnet ud fra det nuværende hvalpetillæg på mellem 80 og 100. En hanhund kan over en årrække komme fri af matadoravlsgrænsen.

Såfremt der blev nedlagt forbud for brug af en hund i avlen efter 20 hvalpe, ville det væsentligt begrænse anvendelse af både hanner og tæver. Så Dansk Kennel Klub håndterer denne problemstilling yderst pragmatisk (40-50 hvalpe), hvilket bestyrelsen synes er yderst fornuftigt. Selv om enkelte hunde i perioder præger avlen meget, så har vi i Danmark en bred genetisk masse.

Ovenstående betyder, at det er Dansk Kennel Klubs anvisninger/anbefalinger, der er afgørende for klubbens håndtering af interne retningslinjer. Dette princip har været gældende for bestyrelsesarbejdet i mange år.

Dansk Kennel Klub oplyser

Matadoravlsgrænsen beregnes som 25% af det gennemsnitlige registreringstal beregnet over de sidste tre år. Hvis det årlige registreringstal er under 100 administrerer DKK anbefalingen anderledes – så bliver der i stedet fokuseret på indavl. Jeres grænse er i 2018 på 27 hvalpe. Se evt. mere her:

https://www.dkk.dk/alle-emner/opdræt/etiske-anbefalinger-til-opdræt

En hanhund kommer ikke automatisk ”fri af matadoravlsgrænsen” i løbet af nogle år i DKK’s system, men som hanhundeejer kan man bede om at få beregnet en ny grænse for hunden ved hjælp af den såkaldte 5% regel.

Hvad så med tæver

Med hensyn til matadoravl henvises til ovenstående. De typiske advarsler til tæver er, at de anvendes efter de er fyldt 8 år, eller de har fået for mange kuld i henhold til Dansk Kennel Klubs retningslinjer.

Opdrætter kan få Dansk Kennel Klubs velsignelse til at anvende en ældre sportstrænet tæve, og vi ser stort set aldrig, at en tæve får 2 kuld, efter at den er fyldt 8 år. Avlsrådet bør sikre sig denne godkendelse ved deltagelse i rådgivning/kategorisering af en sådan parring.

En hund, som der vedvarende er trukket hvalpe på, og som får en advarsel, kan ikke få en kategoriparring i Dansk Breton Klub.

Dansk Kennel Klub oplyser

Registrering af et kuld på en tæve, der er fyldt 8 år, kræver at der sammen med registreringsanmeldelsen indsendes en dyrlægeattest på at det er forsvarligt. Dyrlægeattesten bør ikke være mere end én måned gammel på parringstidspunktet.

Stambogsføring ved brud på advarsler o.a.

Umiddelbart kan en hund, som anvendes i avlen selv om den har fået en advarsel, godt få næste afkom stambogsført. Til gengæld må det formodes, at Dansk Kennel Klub efterfølgende giver den pågældende hund avlsforbud, og måske vil der blive indledt en disciplinærsag, hvis ejer er medlem af Dansk Kennel klub.

Dansk Kennel Klub oplyser

Det kommer an på hvilen etisk anbefaling, der er overtrådt. I forhold til matadoravlsgrænsen opfordrer DKK til at hanhundeejeren laver en skriftlig evaluering, der kan sendes til DKK. Heri kan vedkommende argumentere for at trække et eller flere kuld på hanhunden. Der nedlægges altså ikke automatisk avlsforbud mere. Se evt. mere her: https://www.dkk.dk/alle-emner/opdræt/matadoravl

For så vidt angår Dansk Kennel Klubs stambogføring af breton, hvor forældredyrenes HD-status ikke har været kendt på parringstidspunktet, har Dansk Kennel Klub meddelt, at praksis er, at såfremt forældredyrene efterfølgende får en status, som er godkendt til avl, stambogføres hvalpene.

Dansk Breton Klub kan selvfølgelig ikke bakke den type avl op, og det forventes, jf. tidligere udmelding fra bestyrelsen, at ejere med hanhunde opført på hanhundelisten heller ikke deltager i sådanne parringer.

For en god ordens skyld skal det erindres, at Dansk Breton Klubs anbefalinger for god avl er retningslinjer gældende for klubbens avlsarbejde. Det er Dansk Kennel Klubs stambogføringsregler og Dansk Kennel Klubs administration af samme, som styrer stambogsføringen af breton i Danmark.

Bretons højde og manglende maske

Overordnet set kan en specialklub rette henvendelse til Dansk Kennel Klub og anmode om, at de godkendte udstillingsdommere fokuserer på særlige forhold, hvor klubben kan påvise en negativ tendens i avlen. Det være sig for små eller for høje hunde, manglende maske, forkerte farvekombinationer o.a. Hos setterne har der især været fokus på overpelsede udstillingshunde, som aldrig vil kunne begå sig på jagt.

En udstillingsansvarlig/prøveleder kan ikke på eget initiativ iværksætte, at dommerne skal fokusere på særlige forhold.

Bestyrelsen vil undersøge, om der ligger en generel instruks om måling af alle udstillede hunde. Såfremt det er gældende, vil vi orientere om dette.

Bestyrelsen har endvidere drøftet, at den synes, der ses flere og flere hunde med en mangelfuld maske. Dette kan blive et fokuspunkt i en drøftelse med Dansk Kennel Klubs udstillingsudvalg.

Bestyrelsen/Søren Stenhøj

 

Gå til toppen