Set i lyset af det støt stigende hvalpetillæg, samt de myriader af landvindende og progressive indspark fra DBK’s bestyrelse og medlemmer, er dette indlæg egentlig overflødigt…   

 

2011 MG 6505Det ville jeg gerne have kunnet skrive, men sådan forholder virkeligheden sig desværre ikke. Hvalpetillægget er stadig støt faldende og mængden af forslag, til hvad der kan gøres for at stoppe nedgangen, er uhyre begrænset, så vidt jeg er oplyst, både fra os medlemmer og bestyrelsen.

På den seneste generalforsamling opfordredes der til øget brug af sociale medier til at promovere vores race, men, mig bekendt, er der ikke rigtig foretaget nogen tiltag fra klubbens side til dette.

Det største sociale forum på nettet, er en privat gruppe på Facebook, Breton Banden. Denne kan i og for sig være udmærket, men henvender sig overvejende til os der har bretons i forvejen. Nye potentielle hvalpekøbere vil måske vige lidt tilbage for denne, da meget af det vi skriver, let kan blive temmelig indforstået.

Nu er jeg så yderligere af den overbevisning, at sociale medier kun kan være et skridt på vejen. Den altovervejende forudsætning for at hvalpetillægget kan stige er, at der er nogle tæveejere der vil og tør lave hvalpe.

Dette vanskeliggøres, igen efter min mening, af den måde hvorpå man kan opnå en godkendt parring i DBK-regi.

Her afhænger, stort set, alt af hanhunden. Det er alene hanhunden der bestemmer, hvorvidt en parring kan godkendes overhovedet.

Først i anden række kommer der nogle krav til tæverne, men, stort set, alle tæver kan opnå en godkendt parring, så længe de vælger at bruge en af de relativt få hanhunde, der figurerer på hanhundelisten.

Hanhundelisten indeholder pr. 12/11-18 11 hanhunde. Heraf er 5 enten over, eller meget tæt på grænsen for matadoravl. 4 af hundene på listen er aldrig brugt i avlen, til trods for, at de har optrådt på listen i en årrække. Det er der sikkert en grund til, selvom det ikke er lykkedes for undertegnede at få oplyst om der ligger noget bestemt bag dette fravalg.

2 af disse hanhunde kunne jeg selv sagtens overveje at bruge til en evt. fremtidig parring

Det efterlader så 2 hanhunde som ikke er brugt alt for meget!

Selv hvis vi tager de 4 hunde som ikke er brugt overhovedet med, så efterlader det så den ansvarlige tæveejer med et brag af et udvalg på 6! hanhunde, såfremt tæveejeren ønsker en godkendt parring i DBK-regi.

Er det godt nok?

Nej vil samtlige medlemmer af bestyrelsen straks sige, og det har de jo ret i, men der er nu engang ikke flere!

Derimod er der en del tæver som opfylder nøjagtig de samme krav, som dem der stilles til hundene på hanhundelisten og der findes en del hanhunde som opfylder nøjagtig de samme krav som dem der stilles til en tæve ved en kategori 2 eller 3 parring.

Hvorfor ikke bruge den kombination?

Hvorfor ikke give tæveejeren med tæven, der opfylder de samme krav som hanhundene på hanhundelisten, den samme mulighed for at lave en godkendt parring med en hanhund der opfylder de samme krav, som en tæver i en kategori 2 eller 3 parring.

I eksempel A1 og A2 er der beskrevet 2 kombinationer, med 2 meget forskellige muligheder.

I eksempel A1 har vi en godkendt, sanktioneret og, af DBK’s avlsråd, velsignet parring, som belønnes med en placering i kategori 2.

I eksempel A2 har vi en parring, som, til forveksling, ligner A1, men med en væsentlig forskel!

I begge eksempler er forældredyr A hanhunden og forældredyr B tæven.

I eksempel A2 betyder det, at vi her får en parring, der ikke er godkendt af DBK’s avlsråd, ja avlsrådet må faktisk ikke engang henvise evt. potentielle hvalpekøbere til hvalpe efter sådan en parring.

I øvrigt belønnes parringen med en placering helt nede i bunden af hvalpelisten under “øvrige parringer”.

Er det godt nok? Er det rimeligt? Er det fremmende for lysten til at lave et kuld hvalpe?

Hvad er den historiske årsag til, at man fra DBK’s side har valgt ensidigt at lade hanhundene bestemme om et kuld hvalpe skal have retten til at være ”GODKENDT AF DBK”?

Jeg forestiller mig, at det er levn fra ”de gode gamle dage”, hvor der ikke var problemer med at sælge hvalpe, men sådan ser verden ikke ud længere!

 

Eksempel A1

Forældredyr A (han):         1. præmie åben klasse

Bestået DJU's apporteringsprøve.

Very Good i brugsklasse på anerkendt udstilling.

HD-status: A

Index: 119

Forældredyr B (tæve):       2. præmie åben klasse

Bestået DJU's apporteringsprøve.

Very Good i brugsklasse på anerkendt udstilling.

HD-status: A

Index: 119

Denne parring opfylder kravene til en godkendt kategori 2 parring iht. DBK’s retningslinjer for avl med Breton’s , udarbejdet af DBK’s bestyrelse.

Parringen kan annonceres på DBK’s hjemmeside under ”Kategori 2”.

                            

Avlsrådet må henvise købere direkte til evt. hvalpe efter denne parring.

Eksempel A2

Forældredyr B (tæve):         1. præmie åben klasse

Bestået DJU's apporteringsprøve.

Very Good i brugsklasse på anerkendt udstilling.

HD-status: A

Index: 119

Forældredyr A (han):           2. præmie åben klasse

Bestået DJU's apporteringsprøve.

Very Good i brugsklasse på anerkendt udstilling.

HD-status: A

Index: 119

Denne parring opfylder ikke kravene til en godkendt kategori-parring iht. DBK’s retningslinjer for avl med Breton’s , udarbejdet af DBK’s bestyrelse.

Parringen kan annonceres på DBK’s hjemmeside under ”Øvrige parringer”.

Avlsrådet må ikke henvise købere direkte til evt. hvalpe efter denne parring.

Når man så ser på betingelserne for en kategori 3 parring må man yderligere forbavses.

I eksempel B1 og B2 er der, igen, beskrevet 2 kombinationer, med 2 meget forskellige muligheder.

I eksempel B1 har vi en godkendt, sanktioneret og, af DBK’s avlsråd, iht. Klubbens vedtægter, velsignet parring, som belønnes med en placering i kategori 3.

Denne, godkendte, parring er en kombination af et forældredyr A med HD-status C, som i øvrigt opfylder kravene til at være på hanhundelisten, samt et forældredyr B, som har “dokumenterede gode jagtegenskaber!?, ingen apporteringsprøve, rudimentær lighed med en breton (sufficient på anerkendt udstilling) samt HD status A.

Det samlede HD-indeks er langt over de forlangte200.

 Denne, interessante (!?) kombination belønnes af DBK’s avlsråd med en placering i kategori 3.

I eksempel B2 har vi en parring, som, til forveksling, ligner A2, men med en væsentlig forskel!

I begge eksempler er forældredyr A hanhunden og forældredyr B tæven.

I eksempel B2 betyder det, at vi her får en parring, der ikke er godkendt af DBK’s avlsråd, ja avlsrådet må faktisk ikke engang henvise evt. potentielle hvalpekøbere til hvalpe efter sådan en parring.

 

I øvrigt belønnes parringen med en placering helt nede i bunden af hvalpelisten under “øvrige parringer”.

 

Det vil sige, at man som opdrætter kan lave en parring på et materiale, som, i bedste fald, kan betegnes som tvivlsomt, med blåstempling og velsignelse fra DBK, mens den, i hvert fald på papiret, noget mere sikre kombination, stadig, ikke kan godkendes.

Det man her sanktionerer, er altså: Tag en hanhund, som ikke opfylder alle kravene til hanhundelisten og lav en parring med en tæve, som alene, stort set, er kvalificeret på baggrund af sin HD-status, op bliv placeret under godkendte parringer.

Det er godt nok noget der rigtigt kan inspirere og animere tæveejeren til at lave en parring, som beskrevet i eksempel B2.

Eksempel B1

Forældredyr A (han):          1. præmie åben klasse

Bestået DJU's apporteringsprøve.

Very Good i brugsklasse på anerkendt udstilling.

HD-status: C

Index: 119

Forældredyr B (tæve):         Ikke markprøvepræmieret.

Ikke bestået DJU's apporteringsprøve.

Sufficient i ungdoms-klasse på anerkendt udstilling.

HD-status: A

Index: 119

Denne parring opfylder kravene til en godkendt kategori 3 parring iht. DBK’s retningslinjer for avl med Breton’s , udarbejdet af DBK’s bestyrelse.

Parringen kan annonceres på DBK’s hjemmeside under ”Kategori 3”.

Avlsrådet må henvise købere direkte til evt. hvalpe efter denne parring.

Eksempel B2

Forældredyr B (tæve):       1. præmie åben klasse

Bestået DJU's apporteringsprøve.

Very Good i brugsklasse på anerkendt udstilling.

HD-status: A

Index: 119

Forældredyr A (han):         2. præmie åben klasse

Bestået DJU's apporteringsprøve.

Very Good i brugsklasse på anerkendt udstilling.

HD-status: A

Index: 119

Denne parring opfylder ikke kravene til en godkendt kategori-parring iht. DBK’s retningslinjer for avl med Breton’s , udarbejdet af DBK’s bestyrelse.

Parringen kan annonceres på DBK’s hjemmeside under ”Øvrige parringer”.

Avlsrådet må ikke henvise købere direkte til evt. hvalpe efter denne parring.

 

Det man skal forholde sig til her, er om det er rimeligt, at en tæveejer med en hund som i eksempel A2 eller B2, er tvunget til at skulle bruge en hund fra hanhundelisten for at opnå en godkendt parring, eller om man skal ligestille disse tæver med hanhundene, med de muligheder der deraf følger.

 

Man hører, som tævejer, tit udsagnet: ”Det er jo tæveejeren der bestemmer hvilken hanhund der skal bruges” og det er jo principielt rigtigt.

Problemet er bare, at hvis man ønsker en godkendt parring, er man nødt til at anvende en af de af klubben godkendte hanhunde og det er jo ikke sikkert der er nogen imellem dem man, som tæveejer, finder interessant.

Jamen, siger nogen så: ”Så kan man da bare lave den parring man vil, og have den under øvrige parringer.

Og igen har denne jo ret.

Problemet er bare, at denne parring havner helt nederst på hvalpelisten.

”Jamen det er vel ikke et problem” siger nogen så.

Det synes jeg så alligevel det er.

Som evt. førstegangskøber af en breton, ville mange, er det min overbevisning, se først på de godkendte parringer. I og med de er godkendte må de jo være ekstra gode, da det er noget DBK står bag. Det er vel sådan de fleste af os gør når vi giver os i kast med noget nyt, vi ser på, hvad anbefaler sagkundskaben.

Nu er det jo heller ikke, nødvendigvis, sådan at hvalpene bliver billigere, bare fordi de er under øvrige parringer.
Hvis man står med valget, stadig som førstegangskøber, mellem en hvalp efter en godkendt parring og en ikke godkendt parring, og begge hvalpe koster det samme, så vælger de fleste, alt andet lige, formentlig den første.
Men muligheden for at få en godkendt parring med forældredyr som i eksempel A2 eller B2, den skal vi ikke have, siger hovedparten af bestyrelsen.

Det incitament for en tæveejer til at lave et kuld hvalpe, det er slet ikke nødvendigt, siger hovedparten af bestyrelsen. Så vidt jeg husker, var der kun et af bestyrelsens medlemmer der stemte for mit forslag på sidste generalforsamling.!

Der er, efter min mening, endnu ikke kommet et eneste fornuftigt argument, fra bestyrelsen, for ikke at anbefale at give tæveejere denne mulighed. Jeg ved godt, at der er mange andre faktorer, der kan spille ind ved valg af hvalp for en førstegangskøber. Det kan være geografi, at man synes opdrætteren er et rart menneske o.m.a., men man kan ikke se bort fra den effekt, som det må have på en førstegangskøber, at en hvalp er efter en parring, der er ”GODKENDT AF DBK”

Jeg er, selvfølgelig, modtagelig for saglige argumenter for at opretholde status quo, og står ligeledes gerne til tjeneste med uddybende forklaringer, såfremt der er noget i dette, der måtte fremstå uklart eller på anden måde være svært gennemskueligt.

Enderslev, 2019.01.01.

Morten F. Larsen

Tlf.: 22668002  - email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Gå til toppen