vov 041Jeg har med interesse, iblandet en del undren, læst Sørens ”respons” på mit debatoplæg vedr. godkendte parringer i DBK.

Når jeg vælger at skrive respons i anførselstegn, er det fordi Søren kun vælger at tage, en slags, stilling, til en forbavsende lille del af de emner jeg har valgt at berøre.

Søren vælger at beskrive hvorfor det, angiveligt, er vigtigst at fokusere på hanhundens kvaliteter, fremfor tævens.

Dette skulle så, ifølge Søren, alene være årsagen til at man skal bibeholde den bestående måde for godkendt avl i DBK.

Der findes undersøgelser der påviser, at størstedelen af en hvalps egenskaber kommer fra tæven, så man kan med lige så stor ret, påstå at tæven er den vigtigste avlsmæssigt.
Søren fremkommer, efter min mening, ikke med et eneste argument for, hvorfor tæver ikke skal sidestilles med hanhunde, kategori-parringsmæssigt, andet end: ”sådan har vi aldrig gjort før”.

”Er hanhundelisten i dag for tynd? Ja, vil nogen mene.” skriver Søren.

Det er helt fuldstændig hen i vejret, at man kan finde på at skrive sådan. Det fuldstændigt indiskutabelt at hanhundelisten er for tynd! Den består i skrivende stund af 10! hanhunde.

”Enkelte hanhunde på listen har allerede tegnet sig for en hel del hvalpe” skriver Søren

”Enkelte hanhunde”?? Vi taler om at halvdelen af hundene på listen enten er over, eller må forventes at komme over, den grænse for matadoravl der eksisterede (27 hvalpe) indtil vores hvalpetillæg blev for lille til at den bliver beregnet længere.

Nu kommer vi så til noget af det, efter min mening, væsentligste i denne her forbindelse: Hvad er formålet med ”hvalpeliste over godkendte parringer” og de til denne hørende kategorier?

Er det at promovere hvalpene efter, primært, nogle bestemte hanhunde eller er det at ”varedeklarere” de samme hvalpe ud fra forældredyrenes egenskaber og meriter?

Iflg. Søren er der ingen tvivl; hanhunden er og skal være den udslagsgivende, for som Søren skriver:

”Ja, der er også helt i orden, at man personligt fravælger en hanhund og for den sags skyld hele listen, fordi den måske ikke siger en noget, eller listen ikke lige matcher, det man søger! Jeg har selv fravalgt listen flere gange, og efterfølgende fået disse parringer placeret på Hvalpeliste i øvrigt. Også med en tæve, som opfylder Mortens forslag til en kategori 1, 2 eller 3 parring.”

Nu er det så min helt klare overbevisning, at for etablerede succesfulde opdrættere, samt opdrættere der har eller har haft en form for position i hundeverdenen, vil det altid være nemmere at afsætte et kuld hvalpe under ”øvrige parringer”, end for dem der laver et kuld hvert 2-3 år.

De etablerede opdrættere ved, for det meste, hvad de gør og de har resultaterne til at bakke det op. Så for mange af dem er det, såvidt jeg er orienteret, stort set ligegyldigt om et kuld hvalp er i Kategori 1 eller under ”øvrige parringer”, de skal nok blive solgt.

En af de ting jeg har gjort en del ud af i mit oplæg, var at prøve at fokusere på førstegangskøbere af bretons, noget som Søren ikke nævner med et eneste ord, selv om selv han, vel ikke kan være uenige i, at det er den eneste vej frem. Vi skal have fat i nye medlemmer, nye folk, som skal blive ligeså glade for bretonen, som vi andre er.

Det er stadig min overbevisning, at det betyder noget for en førstegangskøber, at en hvalp er efter en parring, der ”GODKENDT AF DBK”.

Dette vælger Søren så, også, at undlade at forholde sig til, for i stedet at causere over hvad etablerede bretonejere tænker, tror og gør:

Her skal man huske på, at aktive bretonfolk, som vil anskaffe ny hund, ved lige hvad de går efter - med et miks af subjektive og objektive indtryk, jf. debatten på facebook.
Jeg har tidligere ”advaret” nye opdrættere om, at de ikke kunne forvente, at hele slænget af bretonfolk stod i kø, når de på eget initiativ kastede sig ud i en kategori-parring. Man er på egen hånd, og må tage ansvaret for egen avl, samt aktivt sikre, at hundene vises frem på alle leder og kanter.”

Førstegangskøbere bliver, som tidligere nævnt, overhovedet ikke berørt.

”Morten mener, at de nuværende retningslinjer, hvor tæven ikke kan vægtes på samme måde som hanhunde, er med til at reducere bretons hvalpetillæg.” mener Søren jeg har skrevet.

Dette er så heller ikke rigtigt.

Det jeg rent faktisk skrev var:

”Som evt. førstegangskøber af en breton, ville mange, er det min overbevisning, se først på de godkendte parringer. I og med de er godkendte må de jo være ekstra gode, da det er noget DBK står bag. Det er vel sådan de fleste af os gør når vi giver os i kast med noget nyt, vi ser på, hvad anbefaler sagkundskaben.”

Og sådan tror jeg det er.

Det eneste, som Søren og jeg ikke kan blive uenige om, er at det tæve-ejeren der bestemmer, om der skal trækkes hvalpe eller ej.

Så på baggrunden af det styrtdyk i hvalpetillægget vi har oplevet gennem de sidste år, mener jeg helt klart, at noget skal der ske.

En af de ting kunne så være at sidestille tæver med hanhunde for så vidt angår ”AVL GODKENDT AF DBK”.

Jeg er ganske klar over, at det ikke er nemt at ændre noget i DBK, men vi nødt til at gøre et eller andet meget snart, for ellers forsvinder vi endnu længere ned i dybet.

Dette var mit indspark til debatten, men jeg håber da der er andre der sidder rundt omkring og spekulerer over hvad vi kan gøre, fremadrettet.

For eksempel kunne det være interessant at få at svar på om hvilke betragtninger Søren har gjort sig om, hvordan vi skal få flere førstegangskøbere til at vælge en breton.

Det ville også være godt at få at vide, om bestyrelsen har gjort sig nogen tanker om hvad der kan gøres for at tiltrække nye købere. Ved en hurtig gennemgang af referaterne fra bestyrelsesmøderne i DBK ser det ikke ud til at have nogen høj prioritet hos bestyrelsen.

Er der evt. kommet input fra os almindelige medlemmer mht. hvorledes man kan gøre noget for at vende udviklingen?

Morten F. Larsen

 

Gå til toppen