loader image
Vi har mange aktiviteter for dig og din hund, se under aktivtetsgrupper

Opsummering på prøver i september og bestilling af forplejning.

Rammerne til prøveweekenden den 23. – 25. september er på plads, så nu skal vi have styr på alle deltagerne, tilmelding til prøverne og bestilling af forplejning.

En opsummering af prøverne:

Bekkasinprøven fredag den 23. september afholdes på terræner ved Ribe.
Prøven er en international FCI prøve med mulighed for CACIT, kun for bretoner.
Lyder måske som noget specielt, men tænk det som en markprøve på bekkasiner og man går enkeltvis.
Et evt. CACIT kan ikke anvendes til opnåelse af championat på mark.
Der er ingen krav til tidligere prøveresultater for at deltage på prøven

Tilmelding via www.hundeweb.dk
Mødested: Kærbølvej 25, Ribe
Mødetid: Kl. 9.00
Dommer: Poul Valdemar Nielsen
Medbring selv forplejning til frokost, evt. i terrænet.

DBK international vinderklasse lørdag den 24. september afholdes hos Tonny Lønne.

Tilmelding via www.hundeweb.dk
Mødested: Rejsby 17, Ballum, 6261 Bredebro
Mødetid: Kl. 9.00
Dommere: Claus Raahauge (ordførende) og Claus Nielsen

Hubertusprøven søndag den 25. september afholdes hos Tonny Lønne
Max. 12 hunde. Er der flere tilmeldte, så udvælges hundene efter resultater på markprøver det seneste år.
Eneste krav for deltagelse er en bestået apporteringsprøve.

Mødested: Rejsby 17, Ballum, 6261 Bredebro
Mødetid: Kl. 9.00
Dommer: Claus Raahauge

Tilmelding til Sct. Hubertus foregår via mail eller sms til Torbjörn Lund-Nielsen - torbjornln@gmail.com / 22164120. Betaling af deltagergebyret på 500 kr, på MobilPay på samme nummer. Har man ikke MobilPay så kan man betale kontant på prøvedagen.

Al forplejning foregår hos familien Lønne og Lene som køkkenchef og så ved vi, at der ikke komme til at mangle noget.

Bestilling af forplejning - download en bestillingsseddel nederst "Forplejning-DBK-1"
Udfyld skemaet og send den til undertegnede på mail torbjornln@gmail.com – alternativt print det ud, udfyld og tag et billede med mobiltelefonen og send det som MMS til 22164120
Udfyld de respektive felter med navn, antal, beløb og VIGTIGT, et samlet beløb.

Dette samlede beløb skal indbetales på reg. 7500 konto 1655143 og husk et notat med navn.

Da jeg ikke er hjemme i Danmark fra den 13. til den 20. september, så er deadline for bestilling af forplejning den 12. september kl. 12.00.
Deadline for tilmelding til Sct. Hubertus er den 20. september.

Jeg er klar over at der kan være hunde der opnår 1. pr. ÅK og efterflg. gerne vil deltage på VK og så er en eftertilmelding naturligvis mulig, også forplejning.

Mht. overnatning, så er der stadig en mulighed for plads i det sommerhus der er lejet til dommerne.

  • Dobbelt sovesofa i en stue på loftet – 600 kr.
  • Enkelt sofa i samme stue – 300 kr.

(Begge med overnatning, fredag til søndag og incl. forbrug, sengelinned og rengøring) Booking via kontakt til prøvelederen.

Booker man selv på B&B eller Ballum Slusekro, så kan man booke uden morgenmad til en lavere pris.

Prøveleder Torbjörn Lund-Nielsen, tlf. 22164120

[category_specific_rss_menu][/category_specific_rss_menu]
 Alle rettigheder reserveret. Designet og udviklet af PixelPanda.dk ApS
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram