loader image

Sneppemesterskabet 2024

Først en stor tak til I som lagde terræn til årets sneppemesterskab, uden jeres velvillighed kunne det ikke lade sig gøre. Altid en fornøjelse at gå i de fantastiske sneppeterræner på Fanø.
Også en stor tak til dommer, Allan Nissen for at bruge en dag på at dømme hundene.

Efter rundstykker og formandens velkomst kunne de 8 hunde, med førere og den lille flok publikummer drage i skoven. På skovprøver er det altid med en vis spænding, om fuglene er hjemme på dagen?

Det var de og første fugl missede Sif efter 10 minutters søgen. I hendes senere lange slip, fandt hun ingen snepper så efter en total times søgen gik hun kold.

PVN’s Perra fik heller ikke noget positivt ud af den fugl der flygtede i hendes første slip. Fik fin  kritik efter flere slip op ad dagen, dog ikke nok til en præmiering til hende og Anders Brodersen

Rutinerede Klaphattens Emma skulle have nogle forsøg inden det lykkedes. I åben skov med fældede løvtræer i bunden, opnår hun en stram stand og rejser hårdt og kontant, men desværre en hare. Blot 30 meter derfra fortsætter hun sit søg ind i nogle bjergfyr og igen opnår hun stand. Denne gang en sneppe, men den står desværre af og Emma er en smule urolig i situationen. Slutter senere dagen med en 2. præmie til hende og Jens Ole.

Vi går på en gangsti i skoven, da klokken på Utro van de Moerwegel bliver tyst. Poul Valdemar og dommeren går ind mellem træerne og finder ham i stand i en ”gryde”, men desværre står fuglen af. Dog er det en jagtbar situation, så der skydes. Slippet fortsætter og efter kort tid i samme område finder han igen en sneppe. Denne gang er situationen komplet og efter et slip senere på dagen, som det kræves, får ekvipagen en meget velfortjent 1. præmie.

Ares, en af de yngre deltagende hunde som viste rigtig gode takter, missede desværre et par chancer til snepper. Slutter sin dag, da føreren, Lasse Iversen til sin store ærgrelse, bogstavelig talt træder en sneppe op.

Dusty har dagens anden komplette situation, da han nagler en sneppe, som ligger under nogle halv visne væltede fyrretræer i en kant ud mod et bælte. Publikum følger kanten og ser pludselig Dustys orange dækken og kan stå og følge sceneriet. Thomas Kristensen kommer frem og fuglen rejses inde under træerne, men flygter lavt, så desværre ude af syne for dommeren. Sidst på dagen lykkes det dog at få en ny situation og slutter med en 1. præmie.

De sidste to års mester Enya, som ellers ikke mangler rutine, havde en stand for en gærdesmutte. Det udløser ingen ros fra dommeren og med yderligere et par tomme stande opnåede hun ingen præmiering. Hun kan virke meget overbevisende i situationen, men uden fugl på vingerne tæller det ikke.

Lyngroden’s Pia fandt sneppe, men uden stand og var en af de hunde der ikke opnåede præmiering.

Dagens bedste hund og Dansk Breton Klubs sneppemester 2024, blev Utro med PVN. En meget værdig vinder, som virkelig fik vist hvordan en hund skal jage snepper, sammen med sin fører.

  1. vinder for tredje år i træk og med 1. præmie Thomas Kristensen og Dusty. En meget flot og stabil præstation, uanset placering.
  2. vinder Klaphattens Emma og Jens Ole Nielsen - 2. præmie

Tak til alle deltagere.

Der ligger billeder fra prøven på Facebook – Bretons’ på jagt

[category_specific_rss_menu][/category_specific_rss_menu]

Disse sponsorer giver dig som 
medlem af Breton Klubben nogle særlige fordele.  
Klik på logoet for at se mere

Hundeudstyr
Tilbyder 10% rabat på deres egne produkter, det er det sortiment de har af dummyer, liner og fløjtesnore.
main_logo_2024_refined
Fremtidsoptimeret hjemmeside med 10% rabat. 
Byg din egen løsning: https://pixelpanda.dk/saml-selv/
Vinhuset Topwinne
20% rabat på alle varer. 
Dog ikke på i forvejen nedsatte. 
Mrk: Breton 20
Hundeudstyr
Tilbyder 10% rabat på deres egne produkter, det er det sortiment de har af dummyer, liner og fløjtesnore.
Tøj til jagt og fritid
Som medlem af Dansk Breton Klub tilbydes der 10% rabat på køb i webshop, dog ikke i forvejen nedsatte varer. 
Rabatkode: dbk

Alle rettigheder reserveret.
Copyright © Dansk Breton Klub. 

Breton hunden.
Maximum kvalitet i minimum krop.
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram