loader image

Skovfugleprøven ved Torsted 2025

Fredag den 12.12. afholdt jeg den årlige Skovfugleprøve i Vestjylland i Torsted Plantage.
Det er altid med spænding, om der nu er fugle i skoven på dagen. Terrænerne er rigtig gode, med en blanding af gammel granskov, nyplantninger med løv, lærk og fyr, gammelt fyrrekrat og hede med enebær og nogle kanter langs brandbælterne med selvsåede nåletræer, hvor snepperne rigtig gerne vil ligge om dagen.
Ni hunde til start, deraf fem bretoner. Thomas Tanghus med Lyngroden’s Pelle, Anders Brodersen Møller med PVN’s Perra, Peter Strandgaard med Coco, Jens Ole Nielsen med Egsgård Uniq og undertegnede med Sif.
I første slip var Anders ude med Perra, som efter 5 min finder fugl i kanten mellem hede og granskov. Perra er en fantastisk fuglefinder, men jagtlysten er stor, så da fuglen kom op og blev forfulgt for langt, var det allerede slut for duoen.
Thomas’ Pelle begynder meget forsigtigt, men går sig op i løbet af dagen og finder fugle i flere omgange. Vilde snepper der vil løbe, gjorde det svært, så det blev ikke til nogen præmiering.
Coco er ikke så forsigtig, men gik rigtig godt og Peter Strandgaards nye knæ klarede skærene. Ved kant mellem hede og skov får Coco stand, men fuglen står af. Prøvelederen forsøger at jage Peter lidt hurtigere fremad, da der er en større indhegnet nyplantning oppe på hjørnet af skoven, som er meget interessant. Vi nærmer os og hører på klokken at Coco arbejder med fugl. Da vi kommer frem, står den på ydersiden af hegnet i det sydøstlige hjørne. Den søger videre i området uden resultat og dommeren vælger at koble, da tiden så rigeligt er gået til et første slip.
Jeg havde jo gjort alt jeg kunne for at få Peter og Coco om i nyplantningen, men tiden gik, så nu var det mig og Sif. Vi snakker ”anvist terræn” hvor terrænlederen anviser hvor hundene må gå. Her mener Peter så der skal indføres et nyt begreb der hedder ”anvist fugl” på Skovfugleprøven. Omme i det område hvor Coco havde stand uden for hegnet fik Sif stand indenfor. Coco havde ret, sneppen lå der.  På kommando rejser Sif prompte og nøjagtigt sneppen, men bremselængden var rigelig. Så rigelig, at Sif efter sit andet slip, kunne kobles med en 3. præmie.
Uniq med Jens Ole på slæb, finder også fugl ret hurtigt i sit første slip, fuglen holder fint, rejses men trægt. Finder også fugl i sit andet slip. Denne gang står fuglen af, med respekt. Den træge rejsning betyder en 3. præmie.
Coco arbejder ihærdigt i andet slip i lækkert men svært terræn, der ses to fugle og kobles. Arbejder ihærdigt i et langt 3. slip, hvor der igen ses fugl, så det var stolpe ud på dagen.
Blandt de øvrige deltagere og racer var korthåret viszla Rønnegaards Wiki med Peter Toft Christensen. I første slip opnår den stand nede ad en skrænt hvor der er et vandløb. Den rejser fuglen præcist på kommando og er komplet rolig i opflugt og skud. Flot situation. I andet slip i højskov med nogle selvsåede nåletræer, viser hunden med føreren et flot samarbejde. En virkelig skolet og veldresseret hund, som opnåede et Skovfuglechampionat med sin 1. præmie på dagen. Stort tillykke.
Den, efter undertegnedes mening, bedst gående hund på dagen var tysk ruhår Agerskov’s H Tikki med Kaj Verner Nielsen. Ingen tvivl om, at den fireårige tæve fra Thy er en erfaren sneppehund, som vidste hvad den gik efter. Er lidt uheldig med en sneppe der løber, som den forfølger og forsøger at sætte i en kant med meget tætte graner. Fuglen står desværre af og letter bogstavelig talt lige hen over snuden på Tikki, som er tæt på at snappe den med tænderne. Fuld respekt. Den er ude i nogle omgange og går som en sneppehund skal, i god kontakt og med perfekt udnyttelse af vind og terræn. Til slut, på vej ud af at skovspor mod en hedekant lykkes det at finde og sætte en sneppe. Rejses og kan holdes på fløjten, men pga. den missede situation i første slip, blev det til en 2. præmie.
Dejlig dag, heldig med vejret og antallet af fugle. Tak til alle deltagerne, ikke mindst til dommer Gorm Henriksen, for positiv bedømmelse og altid godt humør.

[category_specific_rss_menu][/category_specific_rss_menu]

Sammen gør vi det 
sjovt at have breton hund

Som medlem af Dansk Breton klub har du fordele
ved at handle med nedestående sponsorer.

Tøj til jagt og fritid
Som medlem af Dansk Breton Klub tilbydes der 10% rabat på køb i webshop, dog ikke i forvejen nedsatte varer. 
Rabatkode: dbk
PixelPanda.dk ApS
Mobiloptimeret hjemmeside
10% rabat v. brug af kode: dbk10. 
33,- kr. pr. dag. m. Storm Panda Pakken®
Hundeudstyr
Tilbyder 10% rabat på egne produkter i sortimentet af dummyer, liner og fløjtesnore.
Vinhuset Topwinne
20% rabat på alle varer, dog ikke på i forvejen nedsatte.
Mrk: Breton 20

Alle rettigheder reserveret
Dansk Breton Klub © 

Breton hunden
Maximum kvalitet i minimum krop
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram