På Dansk Pointer Klub og Dansk Gordon Setter Klubs brugsprøve ved Terkesbøl lørdag den 18. oktober, opnåede Kulhman's D-Nelson og Klaphattes Emma begge 1. præmie.
De opfylder nu begge kravene for at blive DKJCH - Dansk Jagt Champion.
Emma, som er efter Engbjergvejs Abelone og Bourdon De L'ardour er født 30. januar 2014 hos opdrætter Kenneth Schultz. Den er stillet på mange prøver og kæmpede med at få sin 1. præmie i Åben Klasse, men det lykkedes i foråret 2020. På dens første efterårs VK blev den placeret som 4. vinder. På DBK,s efterårs VK opnår Jens Ole og Emma at blive 1. vinder. Jens Ole har set hendes potentiale trods den fremskredne alder og lørdag gik hun over al forventning og fik hendes velfortjente Championat. Emma er desuden også præmieret på Skovfugleprøve.
Kuhlmann's D-Nelson er født 6. april 2020. Den er efter Kuhlmann's Aggi (Benny Kuhlmann) og Aulumboens D. Jeppe. Nelson har en 3. vinder m. CK i efteråret 2023 som sit bedste markprøve resultat. Den har vist sig som en utrolig stabil vildtfinder og ikke mindst apportør. 2 x 1. præmie på brugsprøve samme weekend. Nelson og Per vandt i 2023 Dansk Breton Klubs C-prøve - Mesterskabsprøve i apportering.
Et kæmpe stort Tillykke til ejere og opdrættere.